Den episke bikepacking-tur på 1000 km tværs over Island
Læs Frederik Leths dokumentar i ord og billeder herunder:
.
Tilbage i januar planlagde et par OM’er (Original Mountainbikere) at tage på bikepacking tværs over Island. Efter et par testture og en masse forberedelse af udstyr landede Mads, Jacob og jeg (Frederik) på Island for at krydse øen fra det østligste til det vestligste punkt. En rute på 1000+ km med al mad og alt udstyr til 10 dage (EVOC) pakket på cyklen. Det skulle blive en rejse ude midt i ingenting, og den kunne kun lykkes uden uheld og nedbrud … Eller måske er vi bare nogle optimistiske idioter af mountainbikere.
Dag 1
Vi vågnede uden for den indenlandske lufthavn i Reykjavik på en meget kold og regnfuld morgen. Så satte vi os på cyklerne for at nå det østligste punkt, som var starten på vores tur over Island. Nok det hårdeste, vi kunne have forestillet os. Gennemblødte og kolde var udsigten det eneste, der løftede vores våde afgang.
Rutemæssigt startede vi med en lang stigning på 600 højdemeter, og på grund af tågen var der tidspunkter, hvor udsynet forsvandt. På vej ned: igen et af de koldeste pas, vi nogensinde har prøvet. Der lå et skibsvrag på bunden, og det havde jeg glædet mig til – det gav noget hårdt tiltrængt energi. Vejen til det østligste punkt var lang, hård og våd. Vi nåede endelig fyrtårnet i regn og vind og fandt heldigvis et lille skur, hvor vi kunne søge ly og lave det varme måltid, som havde holdt mig kørende. Og så … passede gassen ikke, og vi fik et koldt måltid i stedet. Selvfølgelig. Vi grinede alligevel af situationen, for det var virkelig dumt.
Dag 2
En lang, lang dag ventede. Igen en lang stigning til at starte med, belønnet med Islands flotteste udsigt på vej ned på den anden side. Skyerne lettede, og det mest storslåede landskab viste sig. Dagen var lang og kuperet. Mest asfalt, hvilket ikke gjorde den særlig interessant. Heldigvis kiggede solen mere frem og gav os lidt energi. Benene begyndte at brænde, og vi vidste ikke, om maden ville række. Det, vi havde regnet med, var slet ikke nok! Tanken om hytten med de varme kilder var virkelig det, der holdt os kørende. Benene krampede næsten, og da vi endelig sprang i de varme kilder, blev vi helt svimle af anstrengelsen … og måske af manglen på vand.
Grusveje, vulkaner og gletsjerfloder: Vores islandske eventyr fortsætter
Dag 3
Du milde, hvilken dag! Pokkers hårdt! Men landskabet fik smerten til at forsvinde. Så meget forskelligt landskab på Island – enge over alle bjergene, bløde og grønne. Så over en stor dæmning og ind i det vulkanske landskab. Så tomt og alligevel så fuldt, med veje så grove, at de bestemt ikke var lavet til gravelcykler. Vi savnede lidt vores mountainbikes. Klokken 4 fandt vi ud af, at vi allerede var halvvejs, og smilene kom frem. Igen skiftede landskabet, og nye udsigter … nye følelsesladede syn. Betagende, og man føler sig LILLE.
Stadig hårdt, men solen varmede os op, og en storslået solnedgang over lavaklipperne gjorde hele forskellen.
Dag 4
Vi startede med vafler i Askja-hytten. Vi opdagede også, at vi havde slået lejr lige under en af Islands største aktive vulkaner. Derfor startede vi glade ind i det helt sorte, støvede landskab. Et par rangere rådede os til at holde os til ruten, og vi bemærkede, at det område, vi var på vej mod, var noget, vi havde set før. Masser af lavalandskab med rigtig fin og sjov overflade, som sendte os videre til den værste brostensvej. Forestil dig en fuld murer lægge en vej med 10 cm højdeforskel mellem hver sten. Den var så ujævn, at vi knap kunne sidde ned.
Bagefter mødte vi en anden gruppe, der kørte nord-syd-ruten. Godt selskab og god stemning. Vi havde desperat brug for vand, men heldigvis havde en nødhytte det til os. Vi endte med at campere i det fri efter en god, lang dag.
Dag 5
Det var nok den dag, der føltes længst. Blæsende, koldt, og landskabet var det samme hele tiden – ret stenet og gråt. Det virkede endeløst, og det var svært at holde motivationen, fordi der ikke var nogen forandring i landskabet. Vi sluttede ved en hytte med varme kilder.
Dag 6
… Efterfulgt af nok den bedste dag! Den, vi troede ville blive den hårdeste. Efter hurtige 50 km inden frokost mødte vi masser af knædybe gletsjerflod-krydsninger. Vi måtte skifte til neoprensko hver gang bare for at holde os lidt tørre. Strømmen var skræmmende i nogle af dem, og det var svært ikke at blive taget af den. Cyklen skulle holdes over vandet for ikke at flyde væk. Krydsningerne gav os alligevel energi hele dagen og holdt det sjovt. Og så fik den sidste næsten fat i os! Hoftedybt vand, stående midt i floden med en 30 kg cykel i hånden, og overalt hvor man træder, er det hoftedybt med stærk strøm.
Efter den sidste krydsning … viste en regnbue sig over gletsjeren, som for at sige farvel til denne del af turen. Tak for den belønning! Vi endte med at spurte til hytten for at nå det, inden køkkenet lukkede.
Kamp mod elementerne og 160 km for at afslutte vores Island-eventyr
Dag 7
Vi drøftede resten af ruten over morgenmaden, og den så optimistisk ud. Vi var alle næsten færdige, og det virkede så langt og lidt stressende at nå færgen hjem. Vådt tøj på igen for 6. dag i træk. Ikke sikre på, om vi ville nå det.
Vi kom afsted, og de første kilometer fløj forbi. Nogle gange skal man bare komme i gang.
Vi ændrede ruten, så den blev 20 km længere, men håbede på en jævnere tur. Og på en eller anden måde, med gode ben, god stemning og en hel masse held med vejret, nåede vi 160 km på dagen! Vi så smukke landskaber, kørte med heste og så en vild polarræv – vi kørte med den et stykke – en helt vild oplevelse. Jeg havde næsten lyst til at græde, da vi nåede 160 km. Vi indhentede så meget, at vi blev enige om at nyde det lidt – ikke stresse for meget for at nå færgen. Utroligt, hvad en dag kan gøre. Vi endte ved en tankstation og camperede bag den – ikke glamourøst, men det gjorde jobbet.
Dag 8
Vi startede langsomt om morgenen og tankede op på tankstationen. Så kom vi afsted i den mest sindssyge modvind, som senere blev til sidevind og så modvind igen. Cyklerne lå sidelæns på vejen, og det var ret nervepirrende. Landskabet blev grønnere, og fjordene var smukke, men det meste af dagen brugte jeg desværre bare på at kigge ned og træde.
Sidste dag
Trods nogle meget lange dage på Island med over 100 km hver dag i de vildeste forhold og til tider næsten ukørbare veje nåede vi til enden. Solen bød os velkommen til det vestligste punkt.
.
Tak for interessen. Billeder og ord af https://www.instagram.com/fredleth/
